Børnetons (Børnetons)

Henriette står i spidsen for holdet, som er for både drenge og piger. Vi laver redskabsbaner , leger, hopper, danser og har det super sjovt.

Tilmeld/Læs mere - (1)

Dans (Dans)

På dette hold er der plads til alle, der elsker at bevæge sig og have det sjovt! Vi starter hver gang med opvarmning, som primært består af leg og fortsætter med dans og lettere gymnastikøvelser, der styrker både krop og motorik.

Vi arbejder med en blanding af rytmisk gymnastik, TikTok-inspirerede danse og andre moderne bevægelser, som børnene kan genkende og synes er sjove.

Undervisningen foregår i høj grad på børnenes præmisser, hvor leg, kreativitet og fællesskab er i centrum. Samtidig har vi nogle danse, vi øver og lærer sammen i løbet af sæsonen.

Holdet er for både drenge og piger, og det vigtigste er, at alle føler sig velkomne og har det sjovt.

Tilmeld/Læs mere - (1)

Forældre/barn (FB)

Holdet er for dig eller jer, som har et lille barn eller børn, som I ønsker at have en legende og motorisk lørdag formiddag sammen med. 
Fokus på holdet vil være på hygge og bevægelsesglæde hos både børn og voksne. Vi vil bruge tid på sanglege med fagter og dans, men også tid på de mange forskellige redskaber i form af forskellige redskabsbaner og aktiviteter. 

I år står Cecilie og Cæcilie i spidsen for holdet med alderen 0-2 år. Instruktørerne har begge mange år på bagen i Græsted Gymnastikforening og glæder sig til at dele ud af glæden ved gymnastik.

For holdet med alderen 3-4 år er det Pernille, som er rigtig god til børn og ligeledes glæder sig til at lade dem boltre sig i hallen.

Tilmeld/Læs mere - (2)

Krydstræning (KTR)

Krydstræning – styrke, puls og fællesskab Vil du være stærkere, få bedre kondition og samtidig være en del af et motiverende fællesskab? Så er Krydstræning noget for dig!

Krydstræning er inspireret af CrossFit – en effektiv og alsidig træningsform, hvor vi kombinerer styrke, kondition og funktionelle øvelser. Træningen er bygget op, så alle kan være med – uanset om du er nybegynder eller vant til at træne. Vi gennemgår øvelserne, hvis det er nødvendigt, så du skal ikke kunne alt på forhånd.

Hvad er Krydstræning? 
 Krydstræning består af varierede øvelser med egen kropsvægt og redskaber som vægtstænger, kettlebells, bolde og bokse. Vi arbejder med: 
 - Styrke (fx squat, dødløft og pull ups) 
 - Kondition (fx intervalløb, cirkeltræning og pulsøvelser)

Træningen er intens – men kan altid tilpasset den individuelles niveau. Øvelserne kan skaleres, så både den 17-årige, der vil udfordre sig selv, og den 60-årige, der vil holde sig stærk og sund, får det maksimale udbytte.

Hvorfor vælge Krydstræning hos os? 
 I vores gymnastikforening får du:
✅ Engageret instruktion ✅ Et trygt og uformelt træningsmiljø ✅ Gode faciliteter i Gribskov Hallen ✅ Et lokalt fællesskab

Hvad får du ud af det? 
 - Øget styrke og bedre kondition 
 - Mere energi i hverdagen 
 - Forbedret kropsholdning og færre smerter 
 - Mental styrke og overskud 
 - Nye relationer i lokalområdet

Er du klar til at udfordre dig selv og blive en del af et aktivt fællesskab? Vi træner to gange om ugen.

Tilmeld dig Krydstræning i dag – vi glæder os til at byde dig velkommen! 💪

Tilmeld/Læs mere - (1)

Rytme/Spring (R/S)

Rytme/Spring er et hold for både begyndere og øvede gymnaster fra 1. klasse og opefter. Til træningerne arbejder vi med at opdele efter niveau, så alle får mulighed for at udvikle sig og blive bedre til spring.

Vi øver alt fra kolbøtter til flikflak og salto – og meget mere undervejs.

Tilmeld/Læs mere - (1)

Active Ladies 50+ (ActiLadies)

Information følger

Tilmeld/Læs mere - (1)

Klippekort (Kk)

Klippekortet indeholder 10 klip, og kan bruges på Zumba og Krydstræning. 

Efter købet får du et fysisk klippekort udleveret af instruktøren, når du kommer til træning.

Tilmeld/Læs mere - (1)

Spring/Parkour (S/P)

Parkour er for børn, der elsker fart, bevægelse og udfordringer! Vi arbejder med at hoppe, løbe, balancere og klatre på en sjov og sikker måde.

Til træningerne lærer børnene forskellige teknikker og bevægelser, samtidig med at vi har fokus på kropskontrol, mod og selvtillid.

Undervisningen foregår i et trygt miljø, hvor alle kan være med og udvikle sig i eget tempo – uanset niveau.

Det vigtigste er, at vi har det sjovt og tør udfordre os selv!

Tilmeld/Læs mere - (1)

Step (Step)

Step er for alle, uanset om du er nybegynder eller har prøvet det før.

Vi starter med opvarmning, fortsætter med konditionstræning og muskeltræning af de store muskelgrupper og slutter af med udstrækning.

I begyndelsen vil koreografien være enkel, men der bygges gradvist flere trin på i takt med, at sæsonen skrider frem. Du kan selv tilpasse intensiteten.
- Vil du udfordres ekstra, kan du hæve bænken og lægge flere hop ind i øvelserne. 
- Ønsker du en mere skånsom træning, kan bænken stå direkte på gulvet, og øvelserne udføres uden hop.

Kom og vær med til en sjov time med motion, energi og godt humør 💪😊

Tilmeld/Læs mere - (1)

Zumba (ZU)
Zumba er for ALLE! Betina brænder for at alle kan få lov til at mærke glæden ved dans!Hvis du endnu ikke er fyldt 14 år, men går med en lyst til at prøve Zumba af, så tøv ikke med at møde op! Måske er det også noget for dig!
Tilmeld/Læs mere - (1)

Zumba Kids (ZUMBK)

Dette hold henvender sig til både piger i drenge mellem 4-8 år.

På holdet skal der danses Zumba, men vi skal også lege forskellige lege , og hygge os.
Betina står i spidsen for holdet.

Tilmeld/Læs mere - (2)